1. News
  2. news
  3. SecureLink skifter e-mail til orangecyberdefense.com

SecureLink skifter e-mail til orangecyberdefense.com

I 2019 blev SecureLink købt af Orange Group, og er nu del af Orange Cyberdefense, som er koncernens forretningsenhed med ekspertise inden for it-sikkerhed. Orange Cyberdefense er i dag Europas førende udbyder af services inden for Managed Detection and Response. SecureLink skal nu fuldt integreres i Orange Cyberdefense – og denne proces starter for alvor nu.

I denne uge tager SecureLink det første skridt og ændrer e-mailadresser til fornavn.efternavn@orangecyberdefense.com. Mails sendt til SecureLinks nuværende mailadresser bliver videresendt til de nye mailadresser, og afsenderen får derfor svar fra en Orange Cyberdefense mail.

Country Manager hos SecureLink Danmark, Mårten Toll-Söderblom, siger:
“I det daglige fortsætter alt som hidtil, men vi vil dog nu være en del af en dedikeret it-sikkerhedsforretning, der samlet tæller mere end 2.100 ansatte med 16 SOC’er fordelt over hele verden. Det betyder også, at vi kommer til at kunne tilbyde et større sortiment af services og løsninger – men stadig med et lokalt aftryk.

Som en fuldt integreret del af Orange Cyberdefense bliver vi i stand til at opfylde alle sikkerhedsbehov – også internationalt. Vores globale aftryk giver os et unikt indblik i it-sikkerhed og et tæt øje på den konstante udvikling i trusselsbilledet.”

Share