En analyse af næsten 270.000 virksomhedspc'er har vist, at cirka 1 ud af hver 500 medarbejdere bruger deres arbejdspc til at se materiale, der viser seksuelle overgreb på børn.1 Samtidig har COVID-pandemien medført, at der findes mere af det krænkende og ulovlige materialepå internettet.2 Derfor starter Orange Cyberdefense nu salg af løsninger fra svenske NetClean Technologies, der aktivt bekæmper udnyttelse af børn og beskytter virksomheder mod store risici. Al overskud fra salget doneres til Red Barnet.
København, den 16. november 2022: Allerede i juni 2020 gjorde EU's politienhed EUROPOL offentligheden opmærksom på, at COVID-nedlukning fik spredning af Child Sexual Abuse Material (CSAM) til at stige kraftigt på både det åbne og mørke internet.3 Især på grund af skiftet til hjemmearbejde og rejseforbud.
Andre myndigheder og interessorganisationer har siden påpeget samme bekymrende tendens. Fx modtog amerikanske National Center for Missing & Exploited Children i 2021 29,3 millioner indrapportering om CSAM – en stigning på 35 % ifht. 2020.4 Hos britiske Internet Watch Foundation er registrering af URL'er , som omfatter CSAM, steget med 64 % fra 2020 til 2021.2
En del af spredningen foregår via arbejdspc'er. En 2018-analyse af næsten 270.000 virksomhedspc'er har vist, at cirka én medarbejder ud af 500 bruger deres udleverede pc til CSAM. De skyldige var næsten udelukkende mænd, som kom fra alle organisationslag.1
Forbrug og deling af CSAM via virksomhedspc'er og smartphones skaber en enorm risiko for de berørte virksomheder. Både i form af skader på renommé og brand value, men også øget risiko for cyberkriminalitet, fordi de involverede medarbejdere typisk bruger det mørke internet, og er lette mål for afpresning, hvis deres hemmelighed opdages af hackere.
Nogle tænker måske: "Hvem er så dum at bruge deres arbejdspc til den slags?" Men der skal man huske, at forbrug af CSAM typisk hænger sammen med en form for afhængighed. Desuden er arbejdspc'er meget private. De bliver ikke delt med nogen, og ingen ved, hvad de bruges til bag lukkede døre, siger Mårten Toll-Söderblom, Managing Director, Orange Cyberdefense Danmark.
For at standse seksuelle overgreb på børn og hjælpe danske virksomheder med at fjerne den store risiko indgår Orange Cyberdefense Danmark nu et partnerskab med svenske NetClean Technologies – verdens eneste udvikler af virksomhedsløsninger, der kan opdage CSAM på medarbejderes pc'er og smartphones.
NetClean Technologies’ løsninger udrulles og administreres fra centralt hold, og softwaren ligger konstant i baggrunden på alle medarbejderenheder, hvor den kun påvirker ydelsen minimalt. Her søger den efter bestemte digitale signaturer, som NetClean modtager fra myndigheder over hele verden. Det vil sige en slags digitale fingeraftryk fra indhold klassificeret som CSAM. Det har den store fordel, at ingen i virksomheden behøver at se det ofte stærkt chokerende indhold. Den vurdering kan overlades til myndighederne.
Særlige algoritmer kan også identificere CSAM, selvom filerne er blevet ændret. Når der opstår et match, sender NetClean-klienten besked til en udvalgt nøgleperson, som fx kan foretage en dybere undersøgelse eller underrette politiet.
En typisk måde at bruge CSAM på, er, at man lukker for internetforbindelsen og tilgår materialet via en USB-nøgle. Men da NetClean-klienten altid er aktiv, vil alle ulovlige filer blive indrapporteret, så snart enheden er online igen. På den måde bliver det umuligt for brugeren at skjule sine handlinger, siger Mårten Toll-Söderblom.
For yderligere information, kontakt venligst:
Mårten Toll-Söderblom, Managing Director, Orange Cyberdefense Danmark
+45-20 40 52 30, marten.toll-soderblom@orangecyberdefense.com
Presseservice:
Jesper Andersen, Greenster
+45-26 20 78 82, ja@greenster.dk
Orange Cyberdefense er Orange Groups forretningsenhed for cybersecurity. Som Europas ledende security provider stræber vi efter at bygge mere sikre digitale samfund gennem:
Analyse og design af strategiske it-sikkerhedsplatforme
Implementering, support og drift
Managed Security Services
Vi har over 25 års erfaring med cybersecurity og råder over 250 af branchens bedste analytikere i 17 SOCs, 13 CyberSOCs og 4 CERTs verden over. Vores ydelser er baseret på konstant indsamling og analyse af data fra over 500 informationskilder, som giver vores kunder markedets bedste intelligence-baserede trusselsbillede 24/7.
Globalt beskæftiger Orange Cyberdefense over 2700 medarbejdere, og vores salg og support dækker 160 lande. Det danske datterselskab Orange Cyberdefense Danmark A/S har cirka 60 ansatte fordelt på to kontorer i København og Århus. Vores kunder er både store, multinationale virksomheder og SMB. Læs mere på orangecyberdefense.com/dk
NetClean Technologies er et svensk it-selskab, som udvikler markedsledende softwareløsninger, der kan opdage og blokere for CSAM – Child Sexual Abuse Material – i virksomheders it-miljøer. Målet er at beskytte børn mod overgreb og fjerne de store risici, som CSAM medfører for virksomheder. NetClean Technologies’ løsninger er udviklet til både computere og smartphones, og bliver brugt i mere end 110 lande på over 1 million enheder. De supporterer alle gængse styresystemer, Microsoft 365 Cloud og kan integreres med Splunk og VMware's Workspace One og Carbon Black Cloud. Læs mere på netclean.com.
1) NetClean Report 2018, www.datocms-assets.com/74356/1662374024-netcleanreport-2018.pdf, side 38
2) www.wired.co.uk/article/child-abuse-hosting-us-increase
3) www.europol.europa.eu/sites/default/files/documents/europol_covid_report-cse_jun2020v.3_0.pdf
4) www.missingkids.org/gethelpnow/cybertipline/cybertiplinedata