Select your country

Not finding what you are looking for, select your country from our regional selector:

Search

Orange Cyberdefense udpeger ny nordisk topchef

Som led i vores nordiske udviklingsstrategi udpeger Orange Cyberdefense nu norske Kaja Narum som ny øverste chef for Orange Cyberdefense i Norden og Kina. Et af hendes fokusområde bliver at øge samarbejdet mellem Orange Cyberdefense's selskaber i Danmark, Norge og Sverige. Det skal give kunderne adgang til endnu stærkere rådgiverteams og Managed Security Services.

Kaja Narum overtager rollen som Executive Vice President (EVP) for Orange Cyberdefense i Norden og Kina d. 1. juli, hvor hun overtager ledelsen efter svenske Leif Gyllenberg, der ønsker at træde tilbage for at få mere tid til sin familie.

Bag sig har Kaja Narum over 20 års erfaring inden for cybersikkerhed fra ledende stillinger i flere internationale selskaber. I de seneste 1,5 år har hun fungeret som Senior Vice President (SVP) for Global Service Lines i Orange Cyberdefense, hvor hun har haft ansvaret for den strategiske udvikling af Orange Cyberdefense's Managed Services globalt.

I samme periode har hun desuden fungeret som konstitueret Managing Director for Orange Cyberdefense Norge i et halvt år. Derfor kender Kaja Narum både Orange Cyberdefense's globale og nordiske organisationer særdeles godt.

"Jeg er yderst taknemmelig for den tillid, som udnævnelsen indebærer, og jeg føler mig godt klædt på til at lede vores fortsatte vækst i Norden og Kina. Det er en spændende chance for at videreudvikle en allerede velfungerende forretning, og jeg vil gøre mit absolut bedste for, at den vokser sig endnu stærkere – blandt andet ved at øge det tværnordiske samarbejde", siger Kaja Narum.

"Vi ser gode muligheder i at trække mere på hinandens kompetencer på tværs af de tre nordiske selskaber. Som alle ved, er der hård kamp om de bedste sikkerhedskonsulenter derude. De er særdeles efterspurgte og en mangelvare i vores branche. Derfor vil vi gøre det lettere at sammensætte kompetencer fra både Danmark, Norge og Sverige i sikkerhedsteams, der nøje matcher kundernes behov. Her kommer Kaja Narum – sammen med det nordiske management-team – til at påvirke tingene i en ny retning, som vil få stor betydning for de ydelser og services, vi tilbyder vores kunder", siger Mårten Toll-Söderblom, Managing Director for Orange Cyberdefense Danmark.

Afgående EVP for Norden og Kina, Leif Gyllenberg, er også godt tilfreds med valget at Kaja Narum som sin efterfølger. Han ser frem til at lægge det nordiske ansvar i kompetente hænder:

"Kaja har allerede en vigtig international rolle i virksomheden, og jeg er sikker på, hun bliver en fremragende efterfølger. Med hendes viden, energi og engagement får Orange Cyberdefense i Norden og Kina en stærk og visionær leder, som vil være i stand til at fortsætte virksomhedens vækst og udvikling. Det føles trygt at overdrage stafetten til en person med hendes drive", siger Leif Gyllenberg.

About Orange Cyberdefense

Orange Cyberdefense er en ledende europæisk cybersikkerhedsleverandører og Managed Security Services Provider (MSSP), anerkendt af både Gartner, Forrester og IDC. Orange Cyberdefense har over 3.000 medarbejdere, som leverer cybersikkerhedsrådgivning, it-sikkerhedsløsninger -og services til over 8.700 kunder fordelt på 160 lande. Vi har en global Threat Intelligence afdeling og 250 analytikere, fordelt på 18 SOCs, 14 CyberSOCs og 4 CERTs, som indsamler og analyserer globale data fra over 500 informationskilder 24/7. I 2023 var vores globale omsætning på 1.072 milliarder EUR. Orange Cyberdefense Danmark A/S har ca. 60 ansatte. Vi har kontorer i København og Århus, og vores kunder er både multinationale virksomheder, offentlige organisationer og myndigheder. Orange Cyberdefense er sammen med Orange Business en del af den franske telekoncern Orange Group, som har over 137.000 ansatte, 296 million kunder på verdensplan og en global omsætning på 44 milliarder EUR i 2023. Læs mere på orangecyberdefense.com/dk

Follow us on Linkedin

For yderligere information, kontakt venligst:

Jesper Andersen, PR & Communication Consultant, Orange Cyberdefense Danmark
 +45-26 20 78 82, jesper.andersen@orangecyberdefense.com

Incident Response Hotline

Facing cyber incidents right now?

Contact our 24/7/365 world wide service incident response hotline.