7 July 2023
Astrid Grossert, Account Manager
Bettina Møller holder af tal og analyse. Når der skal udregnes løn eller trækkes tal ud af økonomisystemet, så er det Bettina, der med rutineret hånd får det hele til at stemme. Men selvom det måske kan lyde lidt "nørdet", så er hun også meget socialt anlagt og fordeler hellere end gerne sin tid mellem hjemmekontoret og Orange Cyberdefense' kontorer i Brøndby og Malmø. Hun tilbringer som regel et par dage om ugen på det svenske kontor.
”Fællesskab er det bærende element for min trivsel. Den største udfordring, jeg har haft i mit arbejdsliv, var Corona-krisen, fordi vi alle skulle sidde hjemme i så utrolig lang tid. Det var svært at vænne sig til – især i starten. Det er helt ok at arbejde hjemmefra, når man selv kan vælge det til og fra, men jeg er virkelig glad for, at jeg selv kan bestemme hvor meget og hvornår. Pandemien satte en tyk streg under, hvor meget vores gode arbejdsfællesskab betyder for mig i hverdagen”, siger Bettina.
Personligt kan Bettina godt lide, at sikkerhedsbranchen er præget af stor udvikling og fornyelse - både teknisk og forretningsmæssigt. Hvor det for år tilbage mest handlede om salg og servicering af hardware, fylder services og andre konsulentydelser meget mere i forretningen i dag.
Udviklingen smitter også af på de økonomi-værktøjer, som Bettina arbejder med til dagligt, og det passer hende godt. Både fordi hun har appetit på at lære nye færdigheder, men også fordi udviklingen gør mange opgaver nemmere.
”Jeg har altid haft en interesse for tal og økonomi. Jeg kan godt lide at lave løn, men analyseopgaver er min favorit. Fx når salgsafdelingen eller ledergruppen har brug for tal på, hvor meget vi har solgt til en bestemt kunde inden for de seneste år. Eller hvor meget vi har omsat for på et bestemt forretningsområde. Så går jeg på jagt efter de data, der skal bruges for at vi kan træffe de rigtige beslutninger. Den rolle passer mig virkelig godt”, forklarer Bettina.
Historisk set har sikkerhedsvirksomheder altid beskæftiget flere mænd end kvinder, og den fordeling synes Bettina er lidt ærgerlig. Selvom hun ser en tendens til, at der er flere kvinder på vej ind i branchen, så kunne hun godt tænke sig, at den udvikling gik stærkere. Det vil skabe fordele for alle parter – både virksomheder, medarbejdere og kunder.
”Blandede medarbejdergrupper har som regel et bredere perspektiv på tingene – uanset om vi taler ledelse, administration, salg eller udvikling. Vi opfører os også anderledes, når der både er mænd og kvinder til stede. Et arbejdsmiljø, der kun består af mænd, kan måske blive lidt for konkurrencepræget, og hvis der kun er kvinder på en arbejdsplads, kan det hele gå op i relationer – vi fungerer bedst sammen”, siger Bettina.
Hvis sikkerhedsbranchen skal tiltrække flere kvinder, skal der tænkes langsigtet. Fx i forhold til, hvordan både piger og drenge introduceres til IT. Her mener hun ikke i form af smartphones, tablets og blankpolerede apps, men IT som værktøj til selv at bygge løsninger, og her taler hun af erfaring. Bettinas mand arbejder også med IT, og da parrets to piger kun var tre-fire år gamle, fik de hver deres egen hjemmebyggede pc.
”Det lærte dem noget om, hvad en pc består af – hardware, styresystem og applikationer. Maskinerne blev selvfølgelig også brugt til spil og underholdning, men vores piger forstod, at pc'er er noget, man selv kan bygge og lave om på efter behov. Det tror jeg har haft en betydning for, at de begge arbejder med IT i dag. De fik øje på, at det også var noget for dem. Hvis vi går efter at give flere piger den oplevelse, tror jeg, det vil gøre en forskel”, slutter Bettina.
7 July 2023
Astrid Grossert, Account Manager
7 July 2023
Bettina Nyberg, Director of People and Professional Services
7 July 2023
Pernille Kokholm, Inside Sales
7 July 2023
Sanne Aagaard, Marketing Manager
7 July 2023
Karen Riesgaard Nøhr, Marketing Coordinator
7 July 2023
Sanne Aagaard, Marketing Manager
7 July 2023
Michelle Skjødt-Davis, Service Delivery Manager